En ordbog om transport af farligt gods / klasser af farligt gods

4A er en FN-emballagekode, der betegner en kasse af stål. Denne emballage til farligt gods er udviklet til særligt krævende anvendelser, hvor der stilles krav til mekanisk holdbarhed og tæthed. 4A-kasser anvendes typisk til transport af enkelte, defekte batterier og skal være testet og mærket i overensstemmelse med kravene i FN-godkendelsen.

4H er FN-mærkningen for kasser eller dunke af plast. Disse emballager er lette, korrosionsbestandige og alsidige. De anvendes til transport af mindre kritiske litiumbatterier eller andet farligt gods, hvor lav vægt og kemisk modstandsdygtighed er i forgrunden. Også disse skal opfylde kravene i FN’s typegodkendelse

50A er en emballagekode defineret af FN til stål-storkasser. Denne type emballage anvendes til transport af større mængder farligt gods, især når der stilles høje mekaniske krav. Inden for batterilogistik anvendes 50A-beholdere ofte til transport af beskadigede eller kritiske litiumbatterier. De skal være godkendt i henhold til ADR og verificeret gennem en typeprøvning.

UN-kode 50H betegner storemballage af plast. Den anvendes inden for transport af farligt gods, når der er behov for en kemisk holdbar, men lettere emballageløsning. 50H-emballage er velegnet til forskellige former for farligt gods, herunder lithiumbatterier, forudsat at der ikke stilles ekstreme mekaniske krav. Som al anden UN-emballage er den underlagt en typeprøvning og godkendelsespligt.

I henhold til affaldslisteforordningen (AVV) anvendes der et affaldskodenummer til klassificering af affald. Nummeret består af tre sæt tal.

I forbindelse med lithium-ion-batterier som affald har LogBATT GmbH tilladelse i henhold til § 54 i den tyske affaldslov (KrWG) – under kodenumrene 16 06 05 »andre batterier og akkumulatorer« (f.eks. lithium-ion-batterier) og 16 01 21 “farligt affald” batterier – til bortskaffelse.

Denne ordning er også kendt som »Den Europæiske konvention om international vejtransport af farligt gods«. ADR (Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road) regulerer transporten af farligt gods. Dette omfatter bl.a. klassificering af farligt gods, mærkning og dokumentation af transporten af farligt gods, konstruktions- og kontrolbestemmelser for containere samt transport ad forskellige transportveje.

Desuden indeholder ADR-reglerne også krav til de personer, der er involveret i transporten. Det er f.eks. et krav, at chaufføren i mange tilfælde skal være i besiddelse af et ADR-bevis (kørekort til transport af farligt gods).

ADR gælder i over 50 lande. I øjeblikket (pr. 2025) er det: Albanien, Andorra, Aserbajdsjan, Hviderusland, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kasakhstan, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Marokko, Nordmakedonien, Montenegro, Nederlandene, Nigeria, Norge, Østrig, Polen, Portugal, Republikken Moldova, Rumænien, Den Russiske Føderation, San Marino, Sverige, Schweiz, Serbien, Den Slovakiske Republik, Slovenien, Spanien, Tadsjikistan, Tyrkiet, Tunesien, Den Tjekkiske Republik, Ukraine, Ungarn, Usbekistan, Det Forenede Kongerige og Cypern.

Et akkumulator er et genopladeligt batteri. Akkumulatoren (også kaldet et batteri) fungerer efter et elektrokemisk princip. Under opladningen omdannes elektrisk energi til kemisk energi og lagres på den måde. Under afladningen udvindes energien på en reversibel måde.

Et batteri består normalt af flere sekundærceller, dvs. genopladelige oplagringsceller. Cellerne forbindes enten i serie eller parallelt. Der kan derfor også realiseres forskellige koblingskonfigurationer, der består af en kombination af parallel- og seriekoblinger. På denne måde kan det samlede batteris energikapacitet øges. I modsætning til sekundærceller kan primærceller ikke genoplades.

Ofte kaldes en akkumulator også for et batteri. I daglig tale bruges udtrykket »batteri« om enkeltstående eller sammenkoblede primær- eller sekundærceller. Dette afspejles også på engelsk, hvor en akkumulator typisk kaldes en »(Rechargeable) Battery«.

Typiske akkumulatorer:

• Blybatteri
• Lithium-ion-batteri
• Lithium-polymer-batteri

Når det gælder batterier, udgør anoden den positive pol.

I lithium-ion-batterier består anoden normalt af en tynd kobberfolie. På denne folie påføres forskellige kemiske sammensætninger. I øjeblikket anvendes der hovedsageligt kombinationer af nikkel-mangan-kobolt (NMC), nikkel-aluminium-kobolt (NCA) og jernfosfat (LFP). Der anvendes også i stigende grad såkaldte blandinger, f.eks. NCMA (nikkel-mangan-kobolt-aluminium). De forskellige sammensætninger kaldes også cellekemier og er afgørende for cellens egenskaber og dermed også for hele batteriets egenskaber.

Anodematerialet er en af batteriets centrale komponenter og befinder sig på anodesiden (den negative elektrode). I lithium-ion-batterier består anodematerialet ofte af grafit. Det spiller en vigtig rolle i lagringen og frigivelsen af elektrisk energi under batteriets opladnings- og afladningsproces. Udviklingen af effektive anodematerialer er afgørende for batteriernes ydeevne.

BAM er en tysk føderal myndighed under Forbundsministeriet for Økonomi og Klimabeskyttelse. Den har ansvaret for sikkerhedsspørgsmål vedrørende tekniske materialer og processer, især inden for transport af farligt gods. BAM udsteder tekniske retningslinjer såsom BAM-GGR 001, godkender prøvningslaboratorier og overvåger deres aktiviteter inden for rammerne af lovgivningen om farligt gods. BAM udfører ikke selv prøvninger, men sikrer, at prøvninger udføres i overensstemmelse med de lovmæssige krav af anerkendte prøvningsorganer. Derudover spiller BAM en central rolle i godkendelsen og certificeringen af emballage til transport af farligt gods og anses både nationalt og internationalt som en anerkendt instans for sikkerhedsrelevante spørgsmål.

BAM-GGR 024 er en teknisk retningslinje fra det tyske forbundsinstitut for materialeforskning og -prøvning (BAM), der specifikt vedrører prøvning og vurdering af transportable storkasser til litiumbatterier. Den finder især anvendelse, når der skal transporteres batterier, der er beskadigede, defekte, kritiske eller ikke-klassificerede og dermed ikke fuldt ud er omfattet af de internationale regler for farligt gods, såsom ADR.

Direktivet fastsætter konkrete krav til emballagens konstruktion, materialernes egenskaber og sikkerhedsmæssige egenskaber. Dette omfatter blandt andet fald-, stabel- og løftebelastningsprøvninger. Desuden fastlægger det dokumentationskravene og kravene til prøvningsrapporterne.

BAM-GGR 024 fungerer dermed som et supplerende grundlag for risikovurdering og sikring af, at emballageløsninger til litiumbatterier er egnet til transport, og anvendes hos LogBATT GmbH som teststandard for sådanne emballager til farligt gods.

Et batteripass er et dokument eller en mærkning, der indeholder oplysninger om et batteri. Det kan omfatte oplysninger om batteritypen, kemiske bestanddele, genanvendelsesmuligheder og andre relevante oplysninger. Batteripasset har til formål at skabe gennemsigtighed omkring batteriets livscyklus og lette en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse.

»Batterilagring« er den generelle betegnelse for enhver form for genopladeligt lagringssystem, der effektivt lagrer elektrisk energi og stiller den til rådighed igen, når der er behov for det. Batterilagring anvendes både i private hjem og i erhvervs- eller industrimiljøer – uanset hvilken energikilde der bruges, f.eks. solenergi, el fra elnettet eller vindkraft.

Typeprøvningen er en central del af godkendelsen af emballage til transport af farligt gods. Den gennemføres for at sikre, at emballagen opfylder de lovmæssige krav – især i henhold til ADR, RID, IMDG og IATA. Her underkastes en konkret model af emballagen (”typen”) forskellige prøvninger, herunder fald- og stabeltryksprøvninger samt løfteprøvninger. Sidstnævnte tjener til at påvise, at emballagen ved fuld last sikkert kan løftes med en gaffeltruck eller et transportkøretøj.  Kun hvis typegodkendelsen bestås, får emballagen en UN-godkendelse, der kan genkendes på UN-mærkningen. Denne prøvning må udelukkende foreskrives af myndighederne eller BAM og er en forudsætning for kommerciel anvendelse af emballage inden for farligt gods.

BEV står for Battery Electric Vehicle. Dette udtryk bruges om rent elektriske køretøjer, der får deres energi fra et batteri.

I LogBATT SafetyBATTbox L og XL anvendes vores LogCOVER som brandsikringstæppe. LogCOVER tjener til at øge sikkerheden i tilfælde af en batteribrand og fås i to forskellige størrelser.
LogCOVER L [LxBxH]: 1600 x 1200 x 25 mm
LogCOVER XL [LxBxH]: 3000 x 2000 x 25 mm

I henhold til ADR P911 og LP906 skal emballage til kritiske defekte batterier underkastes en yderligere prøvning. Denne prøvning består af en realistisk brandtest. Her skal et lithium-ion-batteri gennemgå en fuldstændig termisk reaktion i en kasse. Brandtesten fastslår bl.a., hvilke batterier der må transporteres i den pågældende kasse.
LogBATT GmbH har myndighedernes tilladelse til selvstændigt at udføre brandtest baseret på vores procedurebeskrivelse og til selvstændigt at vurdere resultaterne.

Kravene til beståelse er:

• Overfladetemperatur <100 °C
• Ingen splinter uden for forsendelsen
• Ingen åben ild uden for forsendelsen
• Røggashåndtering (hvis relevant)
• Bygningsmæssig intakthed

Kritiske råstoffer er råstoffer, der er uundværlige for fremstillingen af højteknologiske produkter og nøgleteknologier, men som samtidig har stor økonomisk og strategisk betydning. I forbindelse med batterier kan visse materialer som lithium, kobolt eller sjældne jordarter betragtes som kritiske råstoffer.

End-of-Life-håndtering dækker over hele den proces, der finder sted, når produkter eller materialer har udtjent deres levetid. For batterier omfatter dette indsamling, genanvendelse, oparbejdning og sikker bortskaffelse af batterier med henblik på at minimere miljøpåvirkningen og genvinde værdifulde råstoffer.

Et energilager er et teknisk system til midlertidig opbevaring af enhver form for energi. Det kan for eksempel være elektrisk, termisk eller mekanisk energi. I energisektoren anvendes sådanne lagre målrettet for på lang sigt at sikre både forsyningssikkerheden og stabiliteten i elnettet.

Fald- og stabeltrykstest er vigtige testmetoder i forbindelse med typegodkendelsen af emballage til farligt gods. Faldtesten simulerer, at emballagen falder ned fra en foreskrevet højde for at kontrollere dens modstandsdygtighed over for mekaniske belastninger. Ved stabeltrykstesten simuleres belastningen fra andre emballager, der stables oven på hinanden under transport eller opbevaring.

Derudover udføres der også en løftepresstest på visse emballageløsninger, som f.eks. anvendes til litiumbatterier. Denne test kontrollerer, om emballagen ved fuld belastning kan løftes sikkert med en gaffeltruck eller et transportkøretøj uden at blive deformeret eller svigte strukturelt.

Alle de nævnte testmetoder har til formål at påvise, at emballagen sikrer farligt gods’ sikkerhed, selv under realistiske transportforhold. De er lovpligtige og udføres i henhold til fastlagte standarder – for eksempel af akkrediterede testlaboratorier under tilsyn af de kompetente myndigheder.

Denne klasse omfatter stoffer og genstande, der kan forårsage en eksplosion. Det kan være faste, flydende, gelagtige eller pulverformige stoffer, der fremkalder en voldsom reaktion.

Dette omfatter gasser og gasblandinger bestående af et eller flere stoffer. De kan være brandfarlige, giftige, brandfremmende, ætsende eller kvælende og er derfor mærket med forskellige bogstaver. Eksempler er butan, propan og nitrogen.

Faregodsklasse 3 omfatter brandfarlige stoffer og genstande, der udgør en risiko, når de når en bestemt kernetemperatur eller et bestemt trykniveau. Typiske eksempler er benzin, ethanol og acetone.

Denne klasse omfatter faste stoffer, der kan antændes ved friktion, stød, ild eller andre antændelseskilder. De kan under visse omstændigheder forårsage farlige reaktioner. Eksempler på antændelige faste stoffer er magnesium, aluminiumspulver, fosfor og visse metalpulvere.

Fareklasse 5 omfatter brandfremmende stoffer, såsom acetone eller ethylalkohol. De kan afgive eller fremme ilt og dermed understøtte forbrændingen af andre stoffer. Oxidationsmidler kan fremme antændelse og forårsage alvorlige brande. Organiske peroxider er derimod ustabile forbindelser, der kan være letantændelige og eksplosive. Eksempler herpå er hydrogenperoxid, ammoniumnitrat og kaliumpermanganat.

Disse stoffer i klasse 6 kan være sundhedsskadelige eller dødelige ved indånding, indtagelse eller kontakt med hud eller øjne. Der skelnes mellem giftige stoffer, der kan forårsage akutte eller kroniske sundhedsskader, og smitsomme stoffer, der potentielt kan udløse infektioner. 

Fareklasse 7 omfatter stoffer, der udsender ioniserende stråling, som udgør en sundhedsrisiko for mennesker og miljøet. Radioaktive stoffer kan udsende forskellige former for stråling, såsom alfa-, beta- og gammastråling. De findes typisk i atomkraftværker, medicinske anvendelser og forskningsinstitutioner.

I denne kategori findes ætsende stoffer. De kan ved kontakt ødelægge eller ætses levende væv og materialer og forårsage alvorlige skader på hud og øjne. I nogle tilfælde er de endda livstruende. Eksempler herpå er svovlsyre, kaustisk soda, saltsyre og ætsende rengøringsmidler.

Faregodsklasse 9 omfatter forskellige farlige stoffer og genstande, såsom litiumbatterier, der kan udgøre en fare ved transport af faregods. Her samles alle de stoffer, der ikke kan henføres til nogen af de øvrige otte underkategorier. Som følge af denne klassificering skal emballager, hvori litiumbatterier transporteres, være mærket i overensstemmelse med ADR.

Gule batterier er lithium-ion-batterier, der transporteres i henhold til særbestemmelse 376. Dette omfatter batterier, der er beskadigede eller defekte. Ud over batterier, der er lækket eller har ydre skader, omfatter dette også batterier, der ikke kan diagnosticeres før transporten. For gule batterier skal emballeringsanvisningerne P908 og LP904 overholdes.

Grønne batterier er nye lithium-ion-batterier eller batterier som defineret i særbestemmelse 377. Dette omfatter lithium-ion- og lithium-metal-batterier, der transporteres med henblik på bortskaffelse eller genanvendelse. De kan være emballeret sammen med eller adskilt fra andre batterier. Emballering af grønne batterier skal ske i overensstemmelse med emballeringsinstruktion P909, underafsnit 4.1.4.1.

International Air Transport Association (IATA) er en sammenslutning af luftfartsselskaber, der blandt andet udarbejder bindende standarder for transport og håndtering af luftfragt. Den globale luftfragttrafik foregår i vid udstrækning i henhold til IATA’s retningslinjer. IATA-standarderne vedrører primært standardisering af fragtpapirer, brugen af forkortelser og harmonisering af afviklingsprocesser.

IMDG-kodeksen er en international konvention, der fastlægger reglerne for farligt gods i søfarten. Den indeholder retningslinjer for emballering, mærkning og transport af farligt gods ad søvejen.

Opbevaringsbeholdere er beskyttelsesartikler, der er specielt udviklet til lagerområdet. Med deres form og funktionelle egenskaber er de i højere grad designet til stationær brug med maksimal sikkerhed og adskiller sig dermed fra transportbeholdere. Moderne opbevaringsbeholdere, for eksempel fra vores LogBATT-sortiment, er kendetegnet ved en modulopbygning, der kan suppleres med skillevægge eller ristbunde.

Vores produktsortiment omfatter opbevaringsbeholdere til batterier, celler og moduler, som ud over opbevaring også kan anvendes som evakuerings- og opbevaringsbeholdere. De rustfri beholdere kan nemt betjenes af én person og kræver ikke slukningsvand, da ild og projektiler i en nødsituation forbliver inde i kassen. De stabelbare kasser er dermed ideelle som havari-beholdere. Der skal ikke opsamles slukningsvand i henhold til forordningen om opsamling af slukningsvand, da der ikke opstår noget sådant. Desuden er alle vores havari- og karantænebeholdere blevet testet med succes i en reel brandtest med op til 232 kWh. Beholderne er rustfri, vejrbestandige og kan uden problemer anvendes udendørs. Et effektivt gasstyringssystem, der er baseret på vores transportkasser, formår at filtrere den største del af gasserne på passende vis.

LFP-batterier (lithium-jernfosfat) indeholder slet ingen kritiske råstoffer som kobolt og nikkel. De har en forbedret termisk stabilitet og længere levetid. Typiske anvendelsesområder er stationære energilagringssystemer, elbusser og i stigende grad også elbiler, hvor sikkerhed og holdbarhed er i højsædet. LFP-batterier vinder stadigt større betydning på grund af deres særlige fordele.

Lithiumbatterier er engangsbatterier med en enkel cellekemi: Den kemiske reaktion foregår kun i én retning og afsluttes, når batteriet er helt afladet. Da der ikke er planlagt nogen opladningscyklus, er opbygningen af disse batterier teknisk mindre kompleks – for eksempel uden beskyttelseskredsløb eller temperaturstyring. Lithiumbatterier bruges hovedsageligt i enheder med lavt energiforbrug og lang driftstid. I modsætning til lithium-ion-batterier er de ikke egnet til kontinuerlig drift.

Lithium-ion-batterier er genopladelige energilagringsenheder, der primært anvendes inden for elektromobilitet, forbrugerelektronik og stationære energisystemer. De er baseret på en reversibel cellekemi: Under opladning og afladning vandrer lithium-ioner mellem anoden og katoden, hvilket muliggør gentagen brug. Lithium-ion-batterier udmærker sig ved en høj energitæthed, lang levetid og høj effektivitet. I modsætning til litiumbatterier er de specielt designet til anvendelser med stort energibehov og cyklisk opladningsadfærd.

Der kræves bortskaffelsesattester, når affaldsproducenter bortskaffer farligt affald. Bortskaffelsesattesterne dokumenterer, at de planlagte bortskaffelsesmetoder er tilladte. Først efter at bortskaffelsesattesten er godkendt af bortskafferens myndighed, må affaldet bortskaffes på denne måde, dvs. til den bortskaffer, der er angivet i attesten. Hvert bevis har et unikt nummer, der gælder i hele Tyskland.

Der findes grundlæggende to typer bortskaffelsesbeviser: Affaldsproducenter med mindre affaldsmængder på under 20 ton om året pr. affaldskode, pr. år og pr. adresse kan henvende sig til en transportør, der er i besiddelse af et samlet bortskaffelsesbevis og dermed allerede har afklaret den tilladte bortskaffelsesvej. For producenten er det da tilstrækkeligt som dokumentation med en overtagelsesbekræftelse udstedt af transportøren (= samlebortskafferen). Ved affaldsmængder på over 20 t farligt affald pr. affaldskode, pr. år og pr. adresse er det derimod absolut nødvendigt med et individuelt bortskaffelsesbevis, som affaldsproducenten skal ansøge om. Affaldsproducenten skal desuden – i modsætning til ved samlebortskaffelsesbeviset – deltage i den elektroniske affaldsregistreringsprocedure (eANV). 

NMC-batterier (nikkel-mangan-kobolt) tilhører familien af lithium-ion-akkumulatorer og udmærker sig ved deres høje energitæthed. Denne egenskab gør dem særligt attraktive til anvendelser, hvor der er behov for maksimal rækkevidde på begrænset plads. Første generation af elbiler benytter ofte denne teknologi, ligesom kraftfulde stationære energilagringssystemer.

I forbindelse med anmeldelsesproceduren skal affaldet kontrolleres forud for overførslen og for hver enkelt transport. Eksportøren skal ansøge om den planlagte overførsel af affald ved hjælp af en anmeldelsesformular og en ledsagerformular samt yderligere nødvendige dokumenter hos den kompetente myndighed i sit hjemland. Grænseoverskridende overførsel af affald er kun tilladt, hvis de kompetente myndigheder på afsendelsesstedet (eksportlandet) og på bestemmelsesstedet (importlandet) på forhånd har givet deres skriftlige samtykke. De myndigheder, der er ansvarlige for transit (transitstater), skal som minimum have givet deres stiltiende samtykke. Samtykkerne fra alle myndigheder skal foreligge samlet og er gyldige i et år. For anlæg til nyttiggørelse med forhåndsgodkendelse kan denne frist forlænges til op til tre år.

P911 og LP906 er særlige bestemmelser for transport af lithium-ion-batterier i henhold til ADR 2019. P911 beskriver kravene til den værst tænkelige situation med henblik på at sikre beskadigede batterier. LP906 fastsætter derimod strenge standarder for transport af batterier, især for kritisk defekte lithium-ion-batterier.

Et solcellebatteri er et strømlager, der er specielt udviklet til effektiv midlertidig lagring af solenergi fra et solcelleanlæg. Det sikrer pålideligt, at den selvproducerede strøm også kan bruges uden for de solrige timer. Dette er især en fordel for husholdninger, hvor der kun forbruges relativt lidt strøm i løbet af dagen.

RID er et regelsæt for international jernbanetransport af farligt gods. Ligesom ADR regulerer RID transporten af farligt gods på jernbane og indeholder specifikke sikkerhedsbestemmelser.

Tilbagetagningsforpligtelsen henviser til producenternes lovmæssige forpligtelse til at tage bestemte produkter tilbage, når de ikke længere er i brug. Producenterne er ansvarlige for indsamling og bortskaffelse af batterierne for at minimere miljøpåvirkningen og sikre en korrekt bortskaffelse.

Sekundære råstoffer er materialer, der genvindes fra brugte produkter eller affald. I forbindelse med batterier drejer det sig om genvinding af materialer fra gamle eller udtjente batterier med henblik på at anvende dem til fremstilling af nye batterier eller andre produkter. Genvinding af sekundære råstoffer fra batterier bidrager til at skåne ressourcerne og fremme cirkulær økonomi.

Nogle eksempler på sekundære råmaterialer, der kan udvindes ved denne proces, er:

• Lithium: Lithium er en vigtig bestanddel i mange batterier, især i lithium-ion-batterier. Ved at genanvende batterier kan lithiumforbindelser udvindes og genbruges til batteriproduktion.
• Kobolt: Kobolt anvendes i visse batterityper, især i lithium-ion-batterier. Gennem genbrug kan koboltforbindelser udvindes fra gamle batterier for at mindske behovet for nyudvundet kobolt.
• Nikkel: Nikkel er et andet metal, der findes i forskellige batterityper, herunder nikkel-cadmium-batterier og nikkel-metalhydrid-batterier. Genanvendelse gør det muligt at udvinde nikkelholdige forbindelser.
• Kobber: Kobber anvendes ofte som ledermateriale i batterier til elbiler og andre batterityper. Genanvendelse af batterier bidrager til at udvinde kobber til genbrug.
• Aluminium: Aluminium anvendes som anodemateriale i visse batterityper. Genanvendelse af batterier gør det muligt at genvinde aluminiumforbindelser.
• Grafit: Grafit bruges ofte i anoderne i litium-ion-batterier. Gennem genbrug kan grafitforbindelser udvindes fra gamle batterier og genanvendes.

Et solcellebatteri lagrer den overskydende elektriske energi, der produceres af et solcelleanlæg. Det gør det muligt at bruge den egenproducerede solenergi på et senere tidspunkt, f.eks. ved dårligt vejr eller efter solnedgang, når anlægget producerer mindre solenergi, end der er brug for.

Udtrykket »lagringsbatteri« bruges synonymt med »batterilagring« og beskriver et system, der lagrer elektrisk energi og stiller den til rådighed igen, når der er behov for det. Typiske anvendelsesområder er situationer, hvor den lagrede strøm skal bruges målrettet – for eksempel til optimering af egetforbruget eller til at udjævne spidsbelastninger.

Et el-lagringsanlæg er specielt udviklet til pålidelig lagring af elektrisk energi. I modsætning til det mere generelle begreb »energilagring« er fokus i denne variant udelukkende rettet mod effektiv lagring af elektricitet. El-lagringsanlæg anvendes blandt andet i kombination med vedvarende energi for at gøre den producerede elektricitet tilgængelig på et senere tidspunkt og sikre fleksibel adgang til den.

Man taler om termisk spredning eller en batteribrand, når overophedningen fra nogle celler smitter over på tilstødende celler, hvilket udløser en slags kædereaktion. I den forbindelse frigives der store mængder energi på én gang. Dette er en af de største sikkerhedsmæssige risici ved litium-ion-batterier.  Termisk spredning af batterier er især et vigtigt aspekt for elbiler. Batteribrande udgør en betydelig fare for mennesker og miljø.

Transportbeholdere fra LogBATT er brandsikrings- og sikkerhedsprodukter, hvor farligt gods i UN-klasse 9, såsom beskadigede eller kritisk defekte lithium-ion-batterier, kan transporteres pålideligt. Beholderne, der er testet under reelle brandforhold, adskiller sig fra opbevaringsbeholdere ved deres særligt robuste konstruktion og målrettede tilpasning til transport med lastbiler, varevogne, entreprenørkøretøjer og andre køretøjstyper. 

Alle de myndighedsgodkendte beholdere i vores sortiment er QSP-certificerede og kræver ingen yderligere indvendig emballage. De rustfri containere er velegnede til udendørs brug og vedligeholdelsesfri. De fremstilles i forskellige formater i overensstemmelse med de nyeste krav til transport af farligt gods, og derudover finder batterier fra e-cykler og e-løbehjul, byggemaskiner, hjemmeelektronik og andre elektriske artikler deres sikre plads i en tilpasset transportcontainer.

Der indgås en overvågningsaftale mellem en emballageproducent og et bemyndiget organ – såsom BAM eller et anerkendt prøvningsorgan. Aftalen regulerer den løbende overvågning af serieproduktionen af emballage til farligt gods, der har opnået en UN-godkendelse. Formålet er at sikre, at hver eneste produceret emballage overholder den godkendte og certificerede type.

Overvågningen foregår i form af regelmæssige audits, inspektioner og stikprøvekontroller. En sådan aftale er en forudsætning for, at emballagen permanent kan forsynes med en UN-mærkning og anvendes inden for transport af farligt gods. Som led i denne overvågning gennemføres der også en QSP-certificering (Quality Surveillance Program). Denne bekræfter, at producentens kvalitetssikringssystem opfylder kravene til overvågningen. Overvågningskontrakten er dermed en central del af sikringen af kvalitet, sikkerhed og lovmæssig overensstemmelse inden for transport af farligt gods.

UN 38.3-testen er en internationalt foreskrevet testmetode til sikkerhedsvurdering af litiumceller og -batterier. Den indgår i FN’s anbefalinger for transport af farligt gods og sikrer, at litiumbatterier kan modstå de belastninger, der kan opstå under transporten – uanset transportform.

Inden den første transport skal hver batteritype eller celletype bestå en række standardiserede test, herunder:

• Højdesimulation (lavt lufttryk)
• Temperaturændringer
• Vibration
• Chok
• ekstern kortslutning
• Slag eller klemning
• Overbelastning
• tvungen afladning
  

Formålet med UN 38.3-testen er at udelukke risici som brand, eksplosion eller lækager på forhånd. Kun litiumceller og -batterier, der består denne test, må transporteres i henhold til de internationale regler for transport af farligt gods. At testen er gennemført med et positivt resultat skal dokumenteres ved hjælp af en testrapport, som skal fremlægges for myndigheder, logistikpartnere eller kunder på forlangende.

UN 3480 er det officielle farligt gods-nummer for lithium-ion-batterier, der transporteres eller opbevares enkeltvis – altså hverken indbygget i et apparat eller pakket sammen med et apparat. Dette nummer bruges til entydig identifikation af et farligt stof eller en farlig genstand i internationale regelværker som ADR, IMDG og IATA.

Lithium-ion-batterier under UN 3480 betragtes som særligt risikofyldte, især med hensyn til kortslutning, brandfare eller termisk løbskhed. Af denne grund er de underlagt strenge regler vedrørende opladningstilstand, emballering, mærkning og testkrav – blandt andet UN 38.3-testen. Både transport og opbevaring af disse batterier er kun tilladt, hvis specifikke regler for farligt gods overholdes.

Dette UN-nummer gælder for lithium-ion-batterier, der enten er indbygget i et apparat eller transporteres sammen med et apparat i en emballage. Sammenlignet med UN 3480 gælder der lidt mindre strenge krav, da enheden fungerer som en ekstra beskyttelse. Ikke desto mindre skal der også her opfyldes særlige krav, især inden for lufttransport: Dette omfatter godkendt emballage, entydig mærkning og dokumentation for transportsikkerhed. UN 3481 er især relevant for producenter og forhandlere af elektroniske enheder med indbyggede akkumulatorer.

UN 3090 er det officielle farligt gods-nummer for litiummetalbatterier, der transporteres eller opbevares enkeltvis – altså uden udstyr. Disse batterier indeholder metallisk litium og adskiller sig dermed væsentligt fra litium-ion-batterier. På grund af litiums høje reaktivitet gælder der særligt strenge sikkerhedskrav for UN 3090. Disse omfatter bestemmelser om opladningstilstand, emballering, mærkning samt overholdelse af UN 38.3-testen. Opbevaring og transport er udelukkende tilladt under overholdelse af gældende farligt gods-bestemmelser såsom ADR, IMDG eller IATA.

UN 3091 dækker transport af litium-metal-batterier, der enten er indbygget i udstyret eller transporteres sammen med udstyret i samme emballage. Litium-metal-batterier adskiller sig kemisk og sikkerhedsmæssigt fra litium-ion-batterier og er mere følsomme over for ydre påvirkninger. Transport under dette UN-nummer er derfor underlagt særlige regler, f.eks. med hensyn til mængde, emballagetype og sikkerhedscertifikater. UN 3091 bruges ofte til enheder med lavt energiforbrug, f.eks. i medicinsk udstyr eller måleinstrumenter.

UN 3551 er det officielle farligt gods-nummer for natriumbatterier, der er beskadigede eller defekte. Disse batterier indeholder metallisk natrium eller natriumforbindelser, som er meget reaktive og kan reagere voldsomt ved kontakt med vand. Da de er beskadigede eller defekte, udgør de desuden en øget risiko for kortslutning, lækage eller termiske reaktioner. Transport under UN 3551 er underlagt strenge krav med hensyn til emballering, mærkning og dokumentation. Transport er kun tilladt i godkendt emballage og i overensstemmelse med internationale regler som ADR eller IMDG.

UN 3552 er det officielle farligt gods-nummer for kritiske natriumbatterier. Denne klassificering gælder batterier, hvor der på grund af beskadigelse, funktionsfejl eller uklar tilstand er en forhøjet risiko for farlig adfærd – f.eks. i form af brand, lækage eller eksplosion. Dette omfatter batterier med termiske eller mekaniske skader, hvor det ikke entydigt kan fastslås, at de er i en sikker tilstand.Mærkningen med UN 3552 tjener til entydig identifikation inden for rammerne af internationale regler for farligt gods som ADR eller IMDG og finder anvendelse både ved transport samt ved opbevaring og interne sikkerhedsforanstaltninger. For UN 3552 gælder særligt høje krav til emballering, håndtering og dokumentation. Håndtering af sådanne batterier er kun tilladt under strenge sikkerhedstekniske forudsætninger.

VdS-vejledning 3103 indeholder anbefalinger til, hvordan man opbevarer lithium-ion-batterier så sikkert som muligt. Vejledningen kan findes her.
I øjeblikket (pr. oktober 2025) findes der ingen lovmæssige krav til opbevaring af lithium-ion-batterier i Tyskland. I modsætning til opbevaring er transport ad vej reguleret ved lov gennem ADR.